Du skal bruge:
Falske øjenvipper fra Matas |
Eyeliner og pensler fra Matas og The Body Shop |
Flydende eyeliner og mascara fra The Body Shop Eyeliner fra H&M |
Shimmer cube fra The Body Shop Farverne oppefra og ned: Dark Chocolate, Marchmallow, Choc Chip, Honeycomb |
Samt en hvid øjenskygge!
Trin 1
Start ud med at bruge den faste eyeliner som vist på billedet. Hav ingen bekymringer om, at det ikke ligger præcist, det tværes alligevel ud senere. Husk at følge globelinjen (folden i øjenlåget). Brug derefter den anden side af eyelineren til at tvære farven ud på 2/3 af øjenlåget. Farven skal tværes lidt op over globelinjen. Brug evt. Dark Chocolate (den mørkebrune øjenskygge i shimmer cuben) oven på eyelineren til at forstærke den mørke farve.
Trin 2
Anvend den lille pensel for at kunne komme helt ud i øjenkrogen med Honeycomb (bronze farven) som en highlighter. Kør lidt længere ind på øjenlåget med samme farve. Læg samme farve under den nederste vippekant.
Trin 3
Brug en almindelig børste til at påføre en hvid farve under øjenbrynet. Det highlighter øjenbrynsbenet og "løfter" øjet.
Trin 4
Tag Choc Chip (den matte brune) i shimmer cuben og læg den på midten af øjenlåget. Dermed skabes en fin overgang mellem Dark Chocolate og Honeycomb. Det kan ellers komme til at se for kantet ud, hvis ikke man gør det.
Trin 5
Påfør Marchmallow (den lyseste øjenskygge) mellem Dark Chocolate og den hvide farve, igen for at lave en fin overgang mellem de to kontraster.
Trin 6
Brug dernæst "smudge"-børsten til at tone den mørke farve ud, indtil resultatet ser og føles naturligt. Når makeuppen er tilfredsstillende, skal øjnene til slut markeres med en flydende eyeliner langs den øvre vippekant, mascara på øjenvipperne og den hvide eyeliner på den nedre våde øjenkant for at "åbne" øjet. Brug evt. de falske øjenvipper, for et mere markant look.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar